Skolestruktur og -fællesskaber - hvad nu?

Den 16. november 2022 besluttede byrådet en ny skolestruktur, som skal træde i kraft fra skoleåret 2023/24. En struktur, hvor skoledistrikterne Skals og Ulbjerg lægges sammen til ét fælles skoledistrikt og Mønsted og Sparkær ligeledes får ét fælles skoledistrikt. Både Ulbjerg og Sparkær skoler bibeholder alle klassetrin op til og med 6. kl.

I Bjerringbro flyttes udskolingen fra Bjerringbro Skoles afd. Vestre Ringvej til afd. Koldskær, således at der på Vestre Ringvej fremover ikke længere er en udskoling.

Det nye er de 9 skolefællesskaber, hvor alle skoler kommer til at indgå i ét af de 9 skolefællesskaber på tværs af de eksisterende skoledistrikter.

Hvad der helt konkret ligger i de nye forpligtende og samarbejdende fællesskaber, har skolerne (og kredsen) til gode at gøre sig klogere på. Vi ved dog, at intentionen er, at man i fællesskaberne skal afdække muligheden for et tættere samarbejde fx omkring faglig ledelse, vejledning, administration, skoleledelse og mellemformer.

Det kan måske være vanskeligt at se et umiddelbart økonomisk rationale af et tættere forpligtende samarbejde – men det kan på sigt skabe gode løsninger og fortællinger, der kan være med til at fastholde og på den lidt længere bane også trække elever tilbage fra fri- og privatskolerne. En vigtig nøgle til bedre økonomi for vores folkeskoler.

Der er for Viborg Lærerkreds ingen tvivl om, at netop økonomi og ikke skolestruktur er vores allerstørste problem.
På social- og specialområdet oplever vi voldsomme udfordringer med tilstrømning af borgere og børn, som har det svært, og det er nærliggende at koble dette sammen med den (manglende) prioritering, der gennem årene har været ift. børn- og ungeområdet. Vi fik ved seneste budgetlægning tilført 5 mio. kr. i 2023 og 10 mio. kr. i årene derefter, men allerede nu ser det ud til, at man politisk beslutter at overføre 7,5 mio. kr. fra skoleområdet til Familie- og Rådgivningsområdet, som (også) er voldsomt udfordret med at kunne løfte deres opgave.
Det betyder, at de penge, som et hårdt trængt skoleområde havde fået lovning på, alligevel ikke tilfalder skolerne. Det er dybt bekymrende, eftersom der med en fortsat manglende prioritering er stor sandsynlighed for, at der også fremover vil være store menneskelige og økonomiske regninger, der skal betales på de specialiserede og sociale områder. Regninger, som i værste fald kommer til at forfølge børn og øvrige borgere gennem hele livet. Vi anerkender, at der er brug for ekstra resurser på Familie- og Rådgivningsområdet, men det er skruen uden ende og både økonomisk og menneskeligt en dårlig forretning, hvis man ikke samtidig vælger at investere massivt og langsigtet de forebyggende indsatser på skoleområdet.